En del af den jyske mafia

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min kæreste de sidste mange år har kørt en kampagne for at komme hjem til Jylland at bo.

Jeg vil ikke.

Han vil gerne.

Det betyder at hjemme hos os, kan man tit høre sætninger der starter med “der kan du selv se i det der Jylland, gør de også [noget der er nedgørende]” når det kommer fra mig og “der kan du selv se i Jylland gør man [noget rigtig godt]” når det kommer fra min kæreste.

Lige nu står det omkring 100-3 til Sjælland og København. Uden at jeg sådan rigtig tæller.

Men igår trænede jeg i det center, der ligger her i sommerlandet.

Og de var bare så flinke, at man skulle tro de var blevet betalt og instrueret af min kæreste.

De snakkede med mig i omklædningsrummet, to forskellige piger hjalp mig med udstyr – og det var oven i købet de veltrænede piger. Træneren spurgte til hvad jeg syntes og der var en 3-4 stykker der sagde, at de håbede at se mig igen.

Jeg har gået i mange forskellige centre i København, men har aldrig tilnærmelsesvis oplevet noget der lignede det der.

Og så er det jeg tænker to tanker:

– den ene er, at jeg bliver lidt blødere i knæene omkring det der Jylland og hvor farligt det måske er at bo herovre.

– det andet er;  København er smækfyldt med jyder, hvad fanden er det lige der gør at de bliver nogen arrogante røvhuller (ligesom alle andre københavnere) lige så snart de krydser broen?

5 svar til “En del af den jyske mafia”

  1. Jeg kan så fortælle dig, at hele min familie oprindelig er fra Jylland, og de er altså langt fra arrogante røvhuller, for nu at bruge dit eget udtryk 🙂

    Der er rigtig mange jyder herovre, og sjovt nok oplever jeg dem som flinkere end “rigtige” Københavnere, men man kan nok være heldig og uheldig udi begge vil jeg tro – mon ikke?

    Og som du ganske rigtigt er inde på, hvor farligt er det lige? Jeg synes personligt, der er skønt derovre, så giv det da en chance. Om ikke andet, for at kunne smide i hovedet på kæresten, at nu har du forsøgt?

  2. jeg har en gift veninde, der har boet i mange år i Sydney. det vil sige, hun bor i Hornbæk hvert år fra juni til oktober, mens manden holder sin skanse i det australske og kommer til DK på sommerferie.
    de har et godt, kærligt og solidt forhold.

    hendes held er, at hun kun behøver at have gang i sin parterapeutiske praksis 6-7 mdr/årligt, men når du nu har/får gang i din strygende forretning (hvilket jeg ikke er i tvivl om) kan du måske faktisk forene København med Jylland?
    eller er jeg helt gak i låget.

  3. visitsen Avatar
    visitsen

    @Deborah: jeg har boet 20 år på Vesterbro, og været rigtig glad for det – og har en rimelige god lejlighed der ikke lige hænger på træerne, så jeg er ikke den der “bare” rykker teltpælene op for at kunne sige at jeg har forsøgt.

    Skal jeg flytte er det for at få noget bedre end det jeg har.

    Når det er sagt, så er hele min familie jyske – jeg er den første københavner i familien – så jeg kender rimeligt meget til alle slags jyder og ved også at jeg er allermest københavnsk når jeg ikke er i byen.

    @Regitze: der er ingen der siger at det ikke kan blive sådan. Ligesom jeg på ingen måde siger at jeg _aldrig_ vil flytte herover.

    Jeg har bare ikke lyst til det lige nu.

    Men vi skal have nyt hus her på grunden og måske kan det liv vi kan have i det hus være med til at bane vejen for et dobbeltliv.

    Så nej ingen tanker om “gak” herfra – tænker selv det samme.

  4. […] anderledes skulle man tro at morgens besværligheder var endnu et komplot brygget sammen af den der jydemafia .. nu dog af den onde […]

  5. […] der med træningen der ellers startede så fint (og endda blev vedligeholdt i den anden del af landet) gik jo lidt i sin mor […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.