Jeg kendte engang en der bed sin tunge af. Eller tungespidsen i det mindste. Det var noget med ting, der blev spist og delirium eller hallucinationer, stemmer og forfærdelige ting. Ting man ikke ønsker for andre – eller sig selv.
Men han bed sin tunge af.
Han var begrænset i sin talekunst.
Det kan man godt ønske sig for andre – eller sig selv.
?h ja…
PS – skal jeg sige undskyld nu?
Det er aldrig forkert og sjældent for sent at sige undskyld….
Men efter min hukommelse skylder du dog ikke mig en undskyldning – men så har du sikkert scoret ekstra point i det store kosmiske pointsystem.
Hvilket ikke er sikkert, at jeg har…
Altså visitsen! – kom så med det – hva’ var det du sagde?
msgfh mnigy nfhug jnagu sgu!
At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.
Skriv et svar