Det man siger er man selv…

Et helt anden indlæg fik mig lokket ind på siden – men et hurtigt scoll fik mig ned til dette indlæg: Celinofobi. Efter min mening både sjovt og velskrevet. Scroller igennem kommentarene – og pludselig sker der noget: En hærskare af Celine Dion fans myldrer ind på banen og går i gang med, med næb og klør (og i krig og kærlighed gælder alle kneb) at forsvare deres heltinde.

I og med at jeg aldrig har været fan af noget som helst – fanatisme i alle dens facetter har altid skræmt mig – så forstår jeg ganske simpelt ikke hvad det er der besjæler folk til disse ytringer. Men en ting er klokkeklart og det er at begrebet weblog og indlæg (og en sarkastisk/humoristisk indfaldsvinkel) er *wush* i den grad fløjet hen over hovedet på pigerne.

“Pigerne” siger jeg – fordi jeg (håber og) tror at der må være tale om teenagere – eller yngre endnu.

Måske har det altid været sådan med fans – måske er det mig der er gammel og forstokket. Men selvom jeg finder nok så meget spas i selve diskussionen, så er det da også lidt bekymrende for fremtiden. Hvis den diskussion viser ansigtet på fremtidens debattører – så kan vi vist hurtigt vinke farvel til begrebet:

Gå efter bolden – ikke manden

P.S. hmmm – mon de kommer efter mig nu?
P.P.S hvis jeg havde brugt sådan et sprog da jeg var barn, så havde den stået på vand og sæbe!
P.P.P.S. Kan nogen der er klogere end mig, fortælle mig om jeg i dette indlæg er gået efter manden eller bolden?

4 svar til “Det man siger er man selv…”

  1. Nåede ikke længere end til niende kommentar, så gad jeg faktisk ikke læse med længere. Kan ikke helt forstå det der med at tilsvine hinanden sååå….

  2. Der giver jeg dig fuldkommen ret! ;o)

    Det er altid rart at have ret, når man VED man har ret. I tilfælde hvor det drejer sig om oplysninger/fakta som kan slåes op er det fedt at vide man har ret (hvis andre siger det modsatte), men i meningsspørgsmål er det heeelt hen i vejret at starte en mudderkamp for at få retten. Der findes netop ingen ret – jo retten til at have forskellige holdninger og meninger… om fx. Celine… men derfor behøver de nu ikke en mudderkamp af den grund. Jeg fristes til at sige det er teens i en nøddeskal ;o)

  3. visitsen Avatar
    visitsen

    Det jeg synes er interessant er at kigge på det som et sociologisk eksperiment – med hele to dimensioner:

    webloggen møder fansiden og
    (præ-)teenagere møder den voksne

    begge forhold der gør at dialogen fører til det groteske.

    Fansene taler på en måde og i et sprog, der helt sikkert er ok blandt dem selv (og en hel del mere firkantet, end blandt de fleste voksne) og i en tone, der sikket er helt ok på en fan-side, men falder helt ved siden af på (de fleste) weblogs.

    Det der bliver skrevet på Julies weblog, er efter min overbevisning, jo i virkeligheden ikke til Julie, men til hinanden – en støtte til dem selv og deres sub-kultur.

    Ikke at kampe ikke kan blive udkæmpet på en weblog – (hvem husker ikke “kanindebatten” hos Frederikke) men normalt ligger sproget, tonen og retningslinierne på de fleste weblogs i et andet leje.

    At “svine hinanden til” er skam meget naturligt – hvor ubehageligt det end måtte være. Det handler om at skabe en situation hvor grænsen mellem “os” og ” de andre” trækkes skarpt op – hvor den rigtige mening tiljubles.

    Jeg tror på, at de fleste ikke ønsker at tilsvine andre, men jeg tror ikke på at der findes ret mange mennesker, der ikke kan lide følelsen af at have ret – og ret og gøre det i en situation, hvor andre nikker billigende.

  4. Ak ja… det er jo tragikomisk, som det kan være betydningsfuldt at være med i gruppen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.