det blå univers

Prøv et prøvedyk Det er ofte i vandet jeg har det bedst. Når grejet er på og man begynder nedstigningen, stille og roligt kommer der mere og mere vand over en, vandet, dets element og fornemmelser og lyde lukker sig om en og for en tid glemmer man hverdag, problemer, snak, trælshed.

Dykning er en fysisk sport, det er en grejsport men mest af alt er det en mental sport. Når du er i vandet, så er det essens af at være. Du trækker vejret og bevæget dig stille og roligt fremover – og du er.

Dykning i en klub er også socialt samvær med nye venner, det er ferie – både i det hjemlig og ude i verden. Det er fyraftensdyk og pizzaer eller grill. Det er weekendture og en øl i ny og næ.

Dykning er også en måde at få styr på sine finanser, når man først er begyndt at dykke er det ret nemt at holde rede på hvor mange penge der er på kontoen sidst på måneden. Men der er nu også ret meget ret lækkert tingeltangel man kan hænge på sig selv.

Jeg lærte at dykke på den komercielle måde. Et af de kortere kurser på et sted der var tilknyttet en dykkerforretning. Der er som sådan ikke noget galt i det – men for mig var dykning i Danmark aldrig helt komfortabelt – det var dyrt og jeg var aldrig helt tilfreds, med kvaliteten af de ting man lejede eller entusiasmen hos turlederne.

Alt det skiftede da jeg begyndte at dykke i en klub. Det er en helt ny verden der har åbnet sig for mig – og har du lyst til at være med, så er der mulighed for prøvedyk på næste onsdag – den 6. september 2006.


P.S.
Du kan se flere dykkerbilleder på “23” inklusiv instruktøren helt tæt på.

Men han er så i øvrigt min!

2 svar til “det blå univers”

  1. Kan man så leje ham?

  2. visitsen Avatar

    Du kan komme ud og dykke med ham og resten af klubben, det kan du – og det er gratis 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.