Mandlig kollega: “lad vær’ med at kigge ud af vinduet – jeg har lige set to fyre stå og ryste sig af, op af træet”
Mig: *op af stolen med en lynhurtig drejning af kroppen mod vinduet* “hvad, hvor … du skal sgu’ da ikke fortælle mig sådan nogen ting, når de er overstået”

Uden for mit vindue er der en græsplæne og lige nu er den mokket til med folk, scener og telte med udskænkning af alkoholiske drikke. Folk hygger sig i solen og et band er ved at gøre klar til at spille – og så de ovennævnte unge mænd, der letter sig op af træerne … og jeg overvejer om det ikke er en sag for Arbejdstilsynet, det er jo ikke til at arbejde med den uorden – og hvad med de psykiske følgeskader…!