Min lørdag blev blandet af småpigers balletben og divadrømme, cykeltur i solskin og venindesnak og brunch på vietnamesisk. Den gik videre med fællesindkøb i plantehimmel, betalbare af fødselsdagsbidrag.

Da eftermiddagen besluttede sig til at lege råkold vintervejr, var det heldigt samstemt med mit ønske om at kravle op i et sofahjørne, med en god kop te, mens jeg læste en god roman færdig. Og det gjorde ikke det mindste at kæresten kom hjem og spurgte om jeg ikke også havde lyst til et glas god portvin.

(og, ja – jeg kan godt selv høre, at jeg lyder som om at jeg er en milion år gammel … men ih guder, det er jeg også nogen gange).

Vintertemaet gik videre i maden og det lugtede som jul, da grisen havde været et stykke tid i oven. Jul var så ikke det der lugtede af, da romanen stadig trak og ølsiruppen med rosmarin, der skulle have været oven en gang rodfrugter, istedet brændte til slagger.

To gange.

Så vi nød en alternativ flæskestegssanwich og var glade ved det.

Og solen ind af vinduerne her søndag formiddag har bragt støv og nullermænd for en dag – og det er ikke blevet bedre af at begge katte har været en (tor)tur gennem børsterne, så de er dejlige og fluffy når de om ikke så længe skal afleveres i det mødrende hjem.

Det var lige så begejstret for det, som jeg er for at jeg lige om lidt skal igang med at støvsuge. Men bagefter er det jo meget rart. Og de fik også tun til trøst … og jeg overvejer hvad jeg skal trøste mig på?