Jeg egner mig bedst til sommeren.
Til lyse klæder, der løftes af vinden. Til solstrejf på næsen og hår der lysnes. Jeg egner mig til de lyse nætter, og bål der brænder langsomt ud. Det passer min natur, at dykke under havoverfladen, mærke vandet omkring mig, lege med fiskene og bagefter rense saltsmagen ud af munden med søde, duftende melonstykker.
Jeg egner mig til daseliv på stranden. På min ryg må du gerne tegne mønstre med et strå, mens jeg gætter på at du tegnede en isvaffel. Jeg vil gerne smøre dig ind i solcreme og lade mine fingre opbløde alle de spændte muskler i din skuldre. Mens solen går sin gang over himmelen og tiden tikker dagen til ende.
Jeg tager gerne myggestikkende med, i bytte for fornøjelsen ved slendreture i tusmørket. Høre fuglene gå til ro, i den korte tid der er indtil det bliver lys igen. Stå stille i roen og dufte jasminen og roserne i luften, der stadig bærer præg af dagens varme – og mærke duggen falde.
Ja … det egner jeg mig egentligt ret godt til….
Skriv et svar