Måske skal man være forældre for at kunne det – for jeg har det ikke: Den evne forældre har til ikke at høre deres børn, selvom de står lige ved siden af dem, hiver dem i bukserne eller råber dem ind i ansigtet med uhørt høj decibel.

Har været omkring en del børn og deres forældre her de sidste to weekender, og har set det flere gange og så det igen på vej til arbejdet i morges. To forældre med hver deres pode hængende et sted på deres krop – ungerne skreg efter faren og morens opmærksomhed og de stod lige så roligt og talte sammen.

Hvor kommer det fra, den evne til at lukke så totalt af – jeg mener jeg taber sgu’ tråden når den jeg taler med, nærmest hænger sidelæns fordi der bliver hevet i vedkommende.

Ville ønske jeg havde den evne, når jeg sidder her i mit åbne kontorlandskab og skal koncentrere mig om en opgave, mens to af mine kollegaer drøfter en sag på tværs af kontoret og de to andre taler i hver deres telefon……………