Der kæmpes en kamp mellem mig, min krop og min hjerne – vi kan ikke blive enige om vores søvnbehov.

Jeg er enig med mig selv om, at livet ikke skal soves væk og at en 5-6 timers søvn må være nok og planlægger mit liv derefter. Min krop har sin helt egen mening og stod det til den, så skulle der soves mindst 10 timer dagligt – og helst om formiddagen…

I går vandt jeg og kom nogenlunde ordentlig tid op – i dag vandt kroppen og jeg sov for længe.

Men hjernen den luskebuks, står helt for sig selv og har ingen mening om tidsrum som sådan. Den går bare helt sin egne veje og er ikke til at regne med. Igår slog den fra – og lod mig gå rundt som en zombii en halv dag. I dag var jeg vågen, da jeg kom ud af døren – men hjernen havde glemt at huske, at jeg normalt ikke går ud, uden make-up.

Jeg blev mindet om hvad jeg havde glemt, da en af kollegaerne spurgte, hvad der var i vejen med mine øjne … og efter et kig i spejlet, måtte jeg forklare, at sådan ser de sørgelige rester ud, når fjerene ikke er pudset!

Begynder dog alligevel at overveje… Nogen der har noget hjernekapacitet til overs – bare en lille snas, der alligevel ligger og er lidt ubrugt?