Jeg bliver holdt udenfor

Jeg har en hjemmearbejdsplads. Når jeg skal lave noget der kræver koncentration og ingen forstyrelser fra velmenende kollegaer og kimende telefoner, så har jeg en mulighed for at arbejde hjemme.

Det sætter jeg stor pris på.

Hvad jeg sætter knap så stor pris på er at vores opkoblingssystem er så bøvlet, at jeg bruger en stor del af min dag, på forgæves at få fat på de dokumenter jeg skal arbejde med. Eller slet ikke kan komme ind de steder hvor jeg skal lave ændringerne – så min dag mere er præget af ineffektivitet end effektivitet.

Lige nu kan jeg slet ikke komme ind på vores egen hjemmeside. Jeg har kontaktet vores it-mand (ja, ja – jeg har prøvet at genstarte computeren!) og så er det jo herligt at få følgende svar:

“jeg har fået en af mine venner, til at teste sitet og han kan komme ind – Så der er hul igennem fra omverdnen.

Jeg skal så ikke kunne sige hvad der er sket på din computer, men du burde også kunne de tre sider du skal bruge.”


Men uanset hvor meget jeg burde kunne se siderne – så kan jeg altså ikke.

Og nu kommer jeg så til min pointe: Når du som arbejdsgiver laver hjemmearbejdspladser kan det kun bruges optimalt, når det er sat op med et ordentligt system, med tilhørende supervision.

Tak.

2 svar til “Jeg bliver holdt udenfor”

  1. visitsen Avatar
    visitsen

    Tak for indsparket.

    Jeg ved at genstart virker – og jeg gør det altid inden jeg søger hjælp.

    Jeg kan ikke garantere at min fejlmelding altid er konstruktivt, men jeg prøver altid at finde ud af hvad der er galt, gøre det på en anden måde, tjekke om andre har problemet og så, så præcist som muligt indmelde mit problem.

    I det her tilfælde kunne jeg at jeg ikke fået forklaret mig ordentligt og ringende ind til arbejdet for at forklare det bedre … og fik så ovennævnte svar.

    Jeg klandrer immervæk ikke vores support – det er en umulig opgave at supportere når der ikke er stillet hardware til rådighed for os og forbindelsen er som den er.

    og så er vi tilbage til min pointe:
    Man skal ikke lave hjemmearbejdspladser med mindre man som arbejdsgiver vil ofre penge på et ordentligt system, med tilhørende supervision.

  2. Jeg sidder i den anden ende i IT-Support. (Tvivlsomt dog samme arbejdsplads).
    Selvom du laver en gyldig pointe, vil jeg også tillade mig et indspark.

    Genstart virker i overraskende mange tilfælde, men man skal dog ikke bare blindt påråbe genstart til den første og den bedste. Ligemeget hvor mange brugere der gør grin med det, så er det desværre et nyttigt redskab i disse Windows tider.

    Fejlmeld kontruktivt. Det værste man kan komme ud for er “Det virker ikke. Kom og hjælp.” Konstruktiv fejlmelding tak. Hvad virker ikke, hvornår virkede det sidst og hvad har du evt gjort i mellemtiden.

    Det næste man så gør er omfang/årsags-søgning. Som tommelfinger regel: Virker det hos andre, er det bruger/brugerens computer der er noget galt med.

    Jeg håber ikke du blev spist af med: “Det virker hos andre, synd for dig”, for årsagen skal da bestemt findes, rettes og informeres om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.