Jeg drømte om en af mine gamle venner i nat. Underlig drøm og den hang fast i et stykke tid. Jeg spekulerede på hvad han lavede og om han egentligt stadig levede. For blot at komme ud til et flag på halv stang og en oplevelse af at han måske ikke var mere.
Da jeg cyklede ind på arbejdet, var jeg ret sikker på, at jeg cyklede bagefter en anden gammmel ven – men da et tidligere sammenrand klart havde tydeliggjort, at han ikke var interesseret i at genetablere kontakten, gjorde jeg ikke andet end at kigge ham dybt i nakken.
Ingen af dem er på Facebook eller LinkedIn (eller TDC og Krak) – men på nettet er de alligevel. Google fandt dem og det ser ud til at de begge er i live og fuld vigør.
Og sådan kan man stalke folk helt uden at de ved det…
Skriv et svar