Apropos hovedet, så er det spørgsmålet, om der er så forfærdeligt meget derinde, der er værd at beskytte.
Jeg har altid været højre-venstre konfus, men nu kan jeg tilsyneladende heller ikke holde styr på tiden. Havde en løbeaftale med en veninde. Kom i god tid. Sad og hang lidt i solen. Den blev 5 minutter over og 10 – og så var det ligesom nok!
Nu er det ligesom ikke første gang, vi er gået fejl af hinanden, i forbindelse med vores løbeaftaler. Vi har rent faktisk lige flyttet mødested, for at sikre os at vi kan se hinanden, fordi vi før har oplevet, at stå på hver sin side af en bygning og bande over at den anden ikke var mødt op.
Så da hun ikke var dukket op 10 min. efter vores mødetid, var jeg rimelig sikker på, at hun havde klokket i det og jeg lige så godt kunne begynde at løbe. Så jeg løb og løb og løb.
Jeg var rigtig svedig og varm, da jeg kom hjem og jeg blev ikke mindre varm, da min kalender bippede …… og på den måde fortalte mig, at jeg skulle mødes med min veninde 5 minutter senere, fordi jeg på en eller anden måde ligesom havde været en time for tidligt på den!!!
Anden gang endte dog som gang i stedet for løb!
Skriv et svar