Den gamle mand og vejret

Jeg ved ikke hvad det er der sker, men det ser ud til at når mænd bliver gamle, så mister de interessen for kvinder, og kaster sig lysten over …. vejret!

Begge mine gamle fædre (og ja, man må godt sige gammel om folk der er nået over folkepensionsalderen) har i de seneste år kun ønsket sig een ting – en vejrstation. En elektronisk dims der gør, at de kan sidde inde i deres stue og se hvordan vejret er udenfor.

Jeg kunne forstå, at man kan have behov for sådan en tingest, hvis vejret på en eller anden måde havde afgørende betydning for ens daglige virke, eller man skulle gå langt for at finde ud af hvordan vejret er – men de bor begge i hus og de er folkepensionister og har i princippet al den tid de har brug for, til at rejse sig op og gå ud og tjekke vejret ved selvsyn og gå ind igen og skifte tøj hvis de er forkert klædt på!

Måske er det en mandeting – men hey – hvad du ønsker skal du få 😉

4 svar til “Den gamle mand og vejret”

  1. Er overbevist om, at det er en mandeting. Min bror har haft en i flere år – og han har end ikke rundet de 30 endnu …

    Tror det er lidt det samme som med mænd og stationcars. Det har jeg heller aldrig helt forstået …

  2. Tror at vejrstationen er kvindelist.

    Kvinder mister lysten til sex og prøver at undgå det ved at begrave deres stakkels liderlige mand i vejrgrej.
    Efterhånden som han finder ud af, at han ikke kan få sin dosis bliver erotisk energi kanaliseret over i dyrkelsen af vejret. Nu han alligevel har alt udstyret. Sublimering.

    Personligt foretrækker jeg stadig sex fremfor vejrudsgter og -accessories.

    Hov! Hvad faen er det for en cumulus-fætter der kommer drivende ind over byen?!
    *springer i vindjakken*

  3. visitsen Avatar
    visitsen

    men er det fordi de ikke kan mærke at det er koldt eller varmt – eller tror de at de har mere styr på vejret fordi de har en maskine med et display…?

    Jeg forstår det stadig ikke – men snart har jeg den glæde, at jeg kan få oplysninger om vejret to steder fra, når jeg ringer hjem for at høre hvordan det går 😉

  4. visitsen Avatar
    visitsen

    kvindelist – hmm…

    og så så man hende lige stå foran spejlet og øve sig på sin nye score-replik:

    “vil du med hjem og se min vejrstation – der er barometer og det hele, og jeg tror jeg spottede at der snart ville komme et højtryk i den syvende himmel” 😉

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.