Jeg vidste ikke at jeg havde det sådan – eller i så udbredt en grad som det har vist sig. Men det har jeg. Tilsyneladende:
Adr -for røg i de offentlige rum!
Et par timer i Comedy Zoo og så var jeg da lige til at putte i seng med løbende øjne og snøftende næse. Så det gjorde jeg. Og efter at have indtaget en enkelt hvid vand (og en kaffe forud for showet) vågnede jeg i morges med de værste tømmermænd, rygermund og grus i øjene – og hovedpinen følger mig trofast som en lille hund her til formiddag.
Men det bizare i situationen slog mig; den voldsomme reaktion skyldes nok at jeg i det daglige stort set ikke udsættes for røg. Og det er ikke bare ikke-ryger piv og snak fra de hellige haller. Jeg var seriøst generet af røgen, både mens det stod på og bagefter. Også selvom jeg fra en objektiv vinkel kunne se, at det ikke var voldsomt meget der blev røget omkring mig.
Man skulle tro, at jo mindre man blev udsat for et stof, jo mindre ville man blive generet af stoffet, når man så mødte det – allergier opstår jo ofte af en overdosis af det generende stof. Men cigaretrøg må være lidt ligesom arsenik – hvis man udsættes for passende doser i konstante mængder bliver man til sidst immun over for det (altså hvis man ikke dør af det forinden!).
Undskyld venner og frænder – men hold da op hvor jeg glæder mig til, at det ikke længere er tilladt at ryge i det offentlige rum.
Skriv et svar