Der er alle de ting man skal for at leve det hele, det sunde, det rigtige liv.

Det der med at spise ordentligt, motionere, arbejde med noget indholdsrigt, pleje familien og vennerne, hygge og slappe af – men endelig ikke for meget og så alligevel. Have en hobby uden at udleve den alt for meget. Være den gode kæreste, medarbejder eller leder, forældre og børn.

Midt i alt det skal man også huske at bruge tandtråd.

Og jeg får skældud hver gang jeg er til tandlæge – for det er mig simpelten umuligt at få kørt ind som en vane.

Måske skal jeg gøre som den dame, jeg så her forleden på tankstationen. Mens manden tankede, tog hun en tur med bisserne og tandtråden. Lige meget hvor meget jeg forsøgte at undlade at kigge, blev blikket alligevel suget hen mod bilen og tandtrådsjongløren. Der blev gået til den!

Man kan sige meget om det, men det er smart udnyttelse af tiden: når jeg alligevel sidder i bilen og laver ingenting – så er det frem med tandtråden.

Det giver helt nye dimissioner til den 4 timers lange køretur til sommerhuset i Jylland.

Hun bliver stolt af mig, min tandlæge…!

Kæresten så måske lidt mindre stolt… men hey, der er jo heller ikke sjovt med et tandløst smil – altså fra en voksen.