I mange år var mere eller mindre skjulte referencer (42 – ja, ja – musene ikke?) et pejlemærke for om andre mennesker var på samme humoristiske niveau. Når jeg fandt nogle andre der forstod, hvad jeg snakkede om var glæden enorm.
Husker stadig da det viste sig at en veninde også var hooked – uden at vi havde kendt til hinandens fetish og glæden da jeg modtog et ark med klistermærker med posten fra hende. De hænger stadig på køleskabet.
Her til aften fik jeg at vide at i nørde-kredse var det nærmest omvendt. Der kendte alle til den – og dem der ikke kendte de vise sten, fik det hurtigt gjort. Og nu er den ude. Ude for alle til at se den og forholde sig til den.
Men uanset hvordan filmen er – så er bogen til dags dato stadig en bog, der kan vedblive med at få mig til at undres over, at der findes mennesker med så rig en fantasi, at de kan opfinde så totalt et univers og blive ved med at spinde ender over det.
Det – og så husker jeg jo altid lige håndklædet!
ja, jeg skal også meget, meget snart i biografen.
tænk hvis filmen er god (nok)…
Jeg skal se den i biffen, jeg skal have DVD’en – uanset hvor dårlig denm end måtte være – det er min bibel!
Jeg har stadig ikke fået den set – men jeg har hørt meget blandede kommentarer.
Tilsyneladende går den ret rent ind hos folk der ikke har læst bogen, eller folk der bare har læst bogen som en bog – mens de der (os) der har bogen som bibel er mere forbeholdne.