I mange år var mere eller mindre skjulte referencer (42 – ja, ja – musene ikke?) et pejlemærke for om andre mennesker var på samme humoristiske niveau. Når jeg fandt nogle andre der forstod, hvad jeg snakkede om var glæden enorm.

Husker stadig da det viste sig at en veninde også var hooked – uden at vi havde kendt til hinandens fetish og glæden da jeg modtog et ark med klistermærker med posten fra hende. De hænger stadig på køleskabet.

Her til aften fik jeg at vide at i nørde-kredse var det nærmest omvendt. Der kendte alle til den – og dem der ikke kendte de vise sten, fik det hurtigt gjort. Og nu er den ude. Ude for alle til at se den og forholde sig til den.

Men uanset hvordan filmen er – så er bogen til dags dato stadig en bog, der kan vedblive med at få mig til at undres over, at der findes mennesker med så rig en fantasi, at de kan opfinde så totalt et univers og blive ved med at spinde ender over det.

Det – og så husker jeg jo altid lige håndklædet!