Septembersolen kilder mig i nakken og laver sorte skygger på min væg. Jeg håber, håber, håber den vil blive ved med at vise sig fra nu af og til weekenden er slut.

For vi satsede på godt vejr, da vi inviterede til kalas i sommerhuset og jeg håber det bliver glødende udevejr, med sol på næsen, røde kinder, efterårsfavede træer, vafler lavet på bål på stranden, sejleture med jollen, krappefiskeri på stranden, syltetøjsproduktion af sommerens frosne kirsebær, tøring af urter, besøg i det økologiske og ungernes legeland – og snak og glæde og hygge og god mad på grillen. 

Fire voksne og fem uger og et godt stoppet sommerhus…