visit(sen)kort

Navnet til trods så er jeg lige for tiden uden besøgskort – altså de kort der bruges til de kortere visitter. Jeg var ellers engang så tidlig ude. Fik fætter Skæg til at bestille og hjembringe bogtrykker trykte visitkort fra Indien eller Thailand, før computeren blev hver mands eje og man kunne gøre det selv.

Dernæst gjorde jeg det selv. Visitkort i papir og i plast og fint skulle det være. Da karrieren tog fart kom businesskortet på bordet og erstattede det hjemmedesignede visitkort. Og sådan har det været i de sidste mange år.

Altså lige til nu hvor mit interne jobskifte har resulteret i forældede visitkort, uden at jeg har passeret start og modtaget 500 nye.

Og så er det man begynder at overveje om man skal gøre noget ved sagen selv – og til det er der godt nok hjælp at hente her: Creative Business Cards eller her: Business Cards – a photoset on Flickr

Jeg savler stadig.

[oprindeligt inspireret via /many‘s LinkDrop]

2 svar til “visit(sen)kort”

  1. Uh, jeg kunne godt tænke mig sådan et gennemsigtigt et. Synes de er eddersmarte.

    Problemet er bare, at jeg ikke har nogen at dele dem ud til.

    Min Chef? Han kender vist alle data. Mine kolleger ligeså, eller .. de kender det, jeg mener, de bør vide.

    Forældre og elever? Well. Hvad skal de med mit visitkort?

    Nahr.

    Piv! Jeg vil osse ha’ et job, hvor man bytter kort!

  2. I min profession må man først skifte job når man er kommet af med de der 1000 kort der ligger når man møder første dag.

    Så det er bare et spørgsmål om ivrighed, det med at få dem delt ud – mine bliver smidt i hovedet på folk ved hvert eneste møde jeg har.

    Oftest sidder mødedeltagerne så og bruger mødet til at rulle det sammen for at efterlade det brugt og sammenrullet på mødebordet, men det så delt ud og jeg er et skridt nærmere mod et jobskifte 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.