Da min tidligere direktør gik på pension sagde han disse kloge ord:

Der er to slags medarbejdere i en virksomhed:
– dem der gemmer deres viden i deres hoved og
– dem der sørger for at skrive den ned og dele den med andre

Den første slags er uundværelig for virksomheden – den anden har den største værdi – men kan altid skiftes ud….

Da jeg startede i mit tidligere job, var det som barselsvikar. De sagde godt nok til samtalen, at jeg sikkert ville ende med at blive fastansat, men jeg kunne godt tælle på fingerne og se at der skulle stoppe 5, før der var en ledig plads til mig. Omkring et år senere var jeg den med den længste anciennitet.

Det betød også, at der kun var den viden i virksomheden, som var skrevet ned. Og den var temmelig sparsom.

Jeg og mine kollegaer brugte de næste 4 år til en meget systematisk gennemgang og nedskrivning af procedure – samt journalisering og arkivering af alt.

Da jeg forlod stedet var det toptunet og det var second to nature at sørge for at vidensdele og registrere.

Da jeg startede i mit nuværende job, var vi 4 i min lille enhed. I dag er jeg den med den næsthøjeste anciennitet.

Jeg oplevede to ting i dag:

Fik en mail fra en tidligere kollega, der skrev at hun på det det seminar, der er et tilbagevendende årligt højdepunkt og samlingen af de klogeste hoveder indenfor vores område, skulle holde en workshop om en af de området jeg havde fået styr på. Udgangspunktet var det produkt jeg havde leveret.

Brugte omkring 5 timer og involverede omkring 5 mennesker for at få styr på hvordan man “plejer” at håndtere en sag, til brug for en afrapportering på et stykke arbejde mine tidligere kollegaer har siddet med. Fik i øvrigt ikke styr på det, for der er ingen dokumentation registreret nogen steder….

Jeg dumpede i vandprøven, men …. to skridt frem og et tilbage, der hvor du var lige før … sådan er det ofte mæææ …[køer]….