Fik poseret foran spejlet i den nyindkøbet frakke og måtte erkende, at jeg havde fået købt mig en frakke, kun med plads til mig. Hvis jeg altså ville gøre brug af den luksus det er, at kunne trække vejret.
Nu er jeg jo ikke den der, som udgangspunkt, vil vrænge af konceptet “pels mod partiel afklædt krop” men jeg forudser alligevel komplikationer, hvis jeg konsekvent går ud i verden, med hvad der er plads til under frakken, og ikke andet. Og lad os erkende det: selvom der måtte være steder at gå og folk at besøge, så er det begrænset hvor længe nyhedens interesse vil holde.
Så frakken er sendt retur til buntmageren, med besked om at flytte hængterne, så jeg kan trække vejret, også med tøj på og frakken lukket.
Skriv et svar