Jeg stod bag dem i køen. Helt unge, glatte i huden med røde kinder og et brændnyt forhold. Du ved, den fase hvor man stadig er famlende, søde og helt åbenøjede. Hvor man ikke kan lade være med hele tiden at røre, en hånd på hånden, en hage på skulderen og kys, kys og kys.

Men det var mere end bare den nye kærlighed. Det var friskheden. Uprøvetheden. Det var udtalelsen om at “jeg elsker at købe ind fordi man så kan jeg se på hvad andre køber ind”, eller “når man spiser hjemme hos mig, så er det mig der betaler”, som svar på om hun ikke skulle betale nogen af indkøbene.

De ting der hos en selv enten er gennemprøvet til hudløshed og kedsomhed (at købe ind) eller er second to nature (at man betaler maden når man inviterer).

Jeg vil tro de var en 18-20 år. I starten af livet, tilværelsen og væren.

Jeg ved sgu’ ikke. I situationen var jeg misundelig. Misundelig over at være ung og have hele verden foran sig. At ikke have fucket noget op endnu. At være i den alder hvor man har tjek på det hele – eller i det mindste stadig tro at man ved det hele – endnu. Der hvor man har alle svarene – også de forkerte. Bare det at have en masse førsteoplevelser til gode.

Men jeg ved jo også – og det fra mig selv- at den tid også er et rod med identitet og uløste spørgsmål og langt langt fra en dans på roser.

Og de fleste dage er jeg glad for at være hvor jeg er idag, med min erfaring, viden, uddannelse og økonomi. Med den verden jeg har skabt for mig selv.

Men jeg kan mærke at jeg er ved at skifte segment. Der er ting der bare ikke længere interesserer mig, ind i mellem ting som jeg ikke forstår ikke længere interesserer mig for. Men det er bare sådan. Det er vel ikke så underligt, men tiden går og jeg er åbenbart på vej til at følge med – uanset om jeg vil det eller ej.

Det er vel bare som min kloge veninde sagde her for lidt siden: “Det er sgu’ som at være teenager igen“. Vi er ikke rigtig gamle og ikke rigtig unge, vi er både og enten eller ikke.

Engang hed del vel bare voksen – og man tænkte ikke så meget over det. Men det kan min generation ikke finde ud af eller for den sags skyld holde ud.

Men når næste stop er midaldrende så er det måske på tide at jeg starter med at blive voksen.