Da jeg for lidt over et år siden startede på mit forrige arbejde, var jeg en anelse skæv i forhold til mine nye kollegaer.
Som professionel problemknuser var jeg super til at finde og løse problemer.
Og havde et klarere blik for resultatet end processen.
I den tid der er gået siden da, har mit arbejde og min uddannelse som coach, ændret mit udsyn og indsigt.
Selvom jeg i mange situationer stadig har nemmest ved at tænke lineært og stringent er der sket noget med mig og min måde at anskue verden. Jeg er blevet betydelig mere bevist om andres synsvinkler og verdenssyn og jeg er ikke længere hundrede meter mester i problemløsning … og derfor ser jeg heller ikke længere så mange problemer – men betydeligt flere pragmatiske løsningsmuligheder.
Så nu hvor jeg er tilbage i min gamle verden, blandt andre professionelle problemknusere, er jeg igen den der ser på verden med andre øjne.
Ikke som de ulve jeg er i blandt.
Lidt ude af sync.
Og jeg tænker på hvor jeg egentligt hører hjemme?
Skriv et svar