…jeg har købt mig en limpistol.
Sådan, puha… så kom jeg af med det. Jeg har fortalt det til alle mine venner – uden at nogen af den grund er blevet synderligt imponeret. Men nu kan jeg lime ting sammen med flydende varm lim.
Jeg øjner uanede muligheder.
Pt. har jeg kun limet et par brevholdere op på køkkenskabet – men jeg er bange for at jeg bliver nødt til at gå amok med nogle blomster og sten og glimmerværk – overvejer også om man ikke kan lime sine bukser op, istedet for at sy dem (eller bruge hæfteklammer – der er mit andet alternativ).
Fatter ikke hvorfor har jeg ikke fået mig en limpistol for mange år siden.
Pas på man kan blive afhængig af det skidt. Du forstår det den dag du limer din tommelfinger til med similistene bare for at se om det kan holde.
ork… jeg har kun brugt den een gang og jeg er allerede afhængig – uagtet at alle jeg fortæller om min nyerhvervelse kigger på mig med et “og hvad så…?” blik.
(holdt så meget af den, som med den om natten…)