Filippinerne 2008 kort:

Vi boede 5 forskellige steder fordelt på 3 øer: En enkel nat i byen Legazpi , en nat på vulkanen Mt. Mayon og 3 nætter i Donsol, der alle befinder sig på den store ø Luzon. Dernæst tilbragte vi omkring en uge hver på småøerne Apo Island og Sumilon der ligger udenfor øerne Negros og Cebu.

Landet er supernemt at rejse rundt i. Folk taler rimeligt engelsk og som turist føler man sig hverken overbegloet, snydt eller overpriced af den almindelige handlende – selvom vi sikkert blev udsat for alle tre ting.

Det er et smukt land. Med bjerge, rismarker, palmer og fine strande og interessant marineliv. Vandet var omkring 28-29 grader, sigtbarheden varierede fra god til omkring 1-2 meter afhængigt af sted. Jeg tjekkede ikke temperaturen ovenvande – men vandet føltes koldt når man gik i det og en halv times sejlads i bikinitop og uden solfaktor medførte seriøs forbrænding…

Vi oplevede god mad – men det filippinske køkken er ikke kendt verden over og det er der nok en grund til. Vi oplevede også dårlig mad og så oplevede vi mad som vi ikke vidste fandtes – eller troede der fandtes et marked for; bla. banan ketchup og sød tomatsovs til endnu sødere spagetti bolognese.

Priserne er som udgangspunkt særdeles overkommelige, men afhænger af hvor man kommer og hvor mange turister der er på stedet. En cola koster 7 pesos hos købmanden i Legazpi og 80 i restauranten i på Sumilon. 80 pesos er også prisen for 70 cl. ganske god 8 års rom når den købes i supermarkedet. 100 pesos er omkring 12 kr.

Det opleves ikke som om der er ret mange andre turister og dem der var var fortrinsvis amerikaner, japanere og andre skandinavere. Men turen fra Europa er også lang. Vi var omkring 30 timer om at komme derned og 40 om at komme hjem (forskellen skyldes transitid). Rejsen gik ubeklageligt – vi havde valgt at flyve med Cathay Pacific hvilket vi på ingen måde fortrød. Selv den længste flyvetur (Heathrow – Hong Kong) på omkring 10 timer gik ret smertefrit, idet et storslået entertainmentcenter gav alle muligheden for at blive underholdt efter eget ønske.

Det var fantastisk at se solen gå ned oppe fra vulkanen Mt. Mayon efter at have kæmpet sig derop, at se en hvalhaj svømme forbi 10 centimer foran ens ansigt og opleve et af de største havdyr være komplet upåvirkede af turister på sin tur op og ned i havet, at dykke time efter time i det smukke undervandslandskab, at drikke Caipirinha lavet på rom og friske lime med fødderne oppe mens solen går ned, at have tid til at læse midt på dagen og nyde skyggen efter solens stråler, at studere de japanske turister der selv i en ufarlig svømmepøl var iført redningsvest, at få timers massage af forskellige hænder.

Jeg rejser gerne til Filippinerne igen – men næste gang vil jeg gerne bruge mere tid på de store øer og mindre på de små – jeg kender begrebet økuller af hjertet nu.