Lige nu ville jeg gerne give min højre arm for en tryllestav. Så ville jeg trylle lejligheden færdig. Med malede vægge, rene og nyhøvlede gulve, malede paneler og træværk og gang uden hullet mur og savsmuldstapet i loftet.

Jeg ville trylle henlagte planter ud af anden mands have, og møbler væk fra dittos hus.  Så ville jeg trylle alle fliserne fra den gamle have over i den nye – og det gamle hus og planterne ditto. Trylle huset på plads, planterne i jorden og en færdig terrasse ud i haven – som også var tryllet planlagt på en fin skitse med flotte farver.

Resten af planterne ville jeg bare plante, men jeg ville måske trylle en håndfuld folk frem som kunne hjælpe med det hårdeste af arbejdet.

Måske ville jeg så være træt af at trylle, men jeg ville alligevel trylle en lækker solseng frem, måske lidt skygge, en kold drink i hånden på min kæreste og mig og et stort smil på vores ansigt, og helt uden trylleri ville vi læne os tilbage og se på hinanden med kærlighed i øjnene.

… og så ville det være ok at pinsen var gået.

Men jeg kan ikke trylle.