For første gang i lang tid har en følelse af glæde og lethed sneget sig ind på mig og da jeg cyklede hjem fra min have mærkede jeg antasten til en sang på mine læber. Nærmest selvfølgeligt betød det, at det var i dag jeg skulle mødes med den virkelighed som jeg ikke kan flygte fra og som jeg er nødt til at forholde mig til.

For lidt siden udspillede der sig et fantastisk vejrsceneri lige udenfor mit stuevindue, der var sol, regnbuer og tordenskyer og lyn oven i hinanden.

Nogenlunde sådan er der også inde i mig.