Når jeg går fra fuld fart til normalt tempo, kan det ske at jeg går helt i stå.

Jeg er ikke god til gyldne mellemveje eller middeltempo – omend det er det jeg prædiker og holder frem som lyset for andre.

Jeg er en sur, tyk, halvgammel, depressiv kone i disse dage. Og jeg har pludselig fået et lille pusterum til at ynke og ynkes. Jeg overvejer om en hårklipning kan gøre en forskel, siden det at gro langt hår ikke medførte ideel lykke. Sko gør det ikke, når man både har knyster og klemte lilletæer.

Jeg ved det skifter og at det jeg fejler, nok kan fikse med chokolade. Eventuelt i form af en øl en af slagsen, og så er jeg heldig for sådan en står der derhjemme og venter.