Turen til Sverige i går, ledte os forbi et supermarked på vejen hjem. Og mens de andre ledte efter enkroner eller gratis toiletter, gik jeg amok i godis.

Selvom jeg syntes at jeg begrænsede endte jeg med over et halvt kilo blandet slik.

Slik som jeg ville ha’ for mig selv!

Ikke på vilkår om jeg ville dele.

Så jeg åd mig mildt fordærvet på bagsædet, på vej tilbage til Danmark. Med skinnende øjne og posen godt knuget i min lille fedtet hånd. Og jeg fik kvalme. Og var lidt skuffet over smag og konsistens.

Men spiste lidt mere til tv’et om aften og en anelse her til morgen.

Hver gang med kvalme og lidt skuffelse (og en stigende dårlig samvittighed over hvad jeg udsætter min krop for).

Det var som om at den store salgsdisk, de kæmpe poser og mange valgmuligheder fik omskabt mig til min barndoms slikmonster, der ingenlunde kunne få nok.

Men nu er det slut. Ikke med posen, der er mere end halvdelen tilbage. Men slut med lysten og nu, lige om lidt ryger posen ned i affaldscontaineren.

Og mig? Jeg skal så meget ud og løbe!