Tomater på 4.

Vestergro #2

image

Min mormor var klart de grønne fingres matriark. I min verden kunne hun få alting til at gro. Hele hendes liv og hverdag kredsede om blomster og planter. Og det selvom de boede i lejlighed hele deres liv.

For mormor og morfar havde nemlig et sommerhus. Det lå ved Følle Strand, og sommerhuset havde en god stor have. I haven såede, plantede og passede mormor sine planter og blomster, og i omegen hentede hun græsser og strå. For mormor havde en forkærlighed for planter, der kunne tørres og senere omsættes til de flotteste dekorationer.

Interessen og de grønne fingre gik i arv til min mor. Ligesom med min mormor, kan min mor primært findes med bagen i vejret i perioden fra tidlig forår til sent efterår, Der pilles og nippes og rodes og regeres. Hvor min mormor mest var til pryd, er min mor nok mest til gavn.

Hendes største og mest tidskrævende projekt er køkkenhaven, der stort set gør familien selvforsynende – ihverfald hvad angår frugt og saft. Jeg er opvokset på store mængder hjemmelavet brombær- og solbærsyltetøj.

Og min mor laver planter. Ikke blot ved at købe frø og så dem. Min mor kan lave rosenplanter af en buket roser hun har fået, eller tomatplanter af en tomat, hun spiste i vinters og godt kunne lide smagen af.

Sidstnævnte står på mit skrivebord og blomster med sine små gule blomer, og dufter den syrligt skarpe helt specielle tomatduft, når man rører ved bladene.

Ét svar til “Tomater på 4.”

  1. Altså have kan man have alle steder med lidt god vilje. Jeghar endnu ikke tomater, men det kommer da 🙂

    Chilierne står til gengæld i vindueskarmen og er begyndt at blomstre, så snart (når det ikke længere hagler med hønseæg i nordjylland) skal de udenfor at stå og vokse sig store 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.