Jeg har altid hyldet den gode skulder og det åbne hjems princip.
Ud fra en hurtig sammentælling husker jeg, at jeg har haft omkring 8 forskellige venner boende i en kortere eller længere periode, fordi de var kommet ud i en eller anden form for krise.
Nogen bare et par dage, andre i måneder.
Jeg havde jo pladsen og efterhånden blev det bare normen at tilbyde plads, rum, mad og drikke til de sårede hjerter og fortvivlede tanker.
Men jeg har opdaget, at jeg i virkeligheden ikke er god til det.
Jeg bliver for involveret. Jeg kommer med gode råd, forsøger at støtte op, at gøre en forskel. Bruger mig selv, mine oplevelser, mit liv i dialogen om hvordan man kommer videre.
Og det er min fejl. At jeg vil have at folk kommer videre, At der sker et fremskridt, en ændring.
Jeg glemmer at nogen gange vil folk ikke videre. At de på et eller andet plan sidder lige præcis dér hvor de vil være – at de måske bare har brug for en pause, et hvilested og så tilbage til hvad de kom fra.
At videre ikke nødvendigvis er frelsen.
To skridt frem og to tilbage… det kan også være en dans, som folk ynder at danse og når de gør det, skal jeg måske bare lade dem danse….
Jeg kan sagtens følge dig i det du skriver her. Det handler vel om at fornemme og stikke en finger i jorden, inden man mener at kunne være behjælpelig med at løse problemer, som måske først skal have lov at bundfælde sig – men samtidig synes jeg også man skal passe på med, ikke at lade sig rive med af en evt. negativ stemning ifm. de problematikker, som vedkommende har.
Jeg tror ikke på det er sundt for nogen, og slet ikke den som har problemet, at man nikker, samtykker og medynker (kan ikke finde et mere passende ord) og på den måde fastholder vedkommende i “offerrollen”. På et tidspunkt er det vel okay at lade en forsigtig snak falde om, hvordan man evt. kan få situationen vendt og drejet til det bedre.
At hjælpe kan være så meget og vi forsøger vel allesammen vores bedste. I bund og grund :-)
Jeg har også måtte sande at min sandhed ikke nødvendigvis er andres sandhed.. Men jeg synes nogle gange det er svært.
=> Anita: Jeg er god til at forsøge det bedste, men jeg er ret dårlig til at lade være med at forsøge, og det vil jeg gerne blive bedre til. Både for min og andres skyld
=> Lisbeth: det gør jeg også