Mig:“Ih Guder, klokken er kun kvart over 12 og jeg er allerede træt og klar til at gå hjem”
Kollega:“Den er altså kun kvart over 9”
Der sker noget med min tidsfornemmelse, når ydre omstændigheder tvinger mig til at stå tidligt op. Det bliver en lang dag.
Jeg kender godt den fornemmelse. I en æbleplantage i snevejr kan tiden også pludselig udvide sig – strække sig – i ekstrem grad og underligt nok er tæerne overbevist om, at de også skal reagere som har de stået derude i 5 timer og ikke bare 10 minutter…
PS – ja, det var det jeg lavede i går 😉
Percocet addiction….
Percocet. Percocet addiction….
Skriv et svar