Hvis du lever et helt almindeligt arbejdsliv, og derefter går på pension, behøver du aldrig bekymre dig om, hvad det er for noget.
Men hvis du, før du når din pensionsalder, bliver kritisk syg, mister hele eller dele af din arbejdsevne eller dør – så kan det gøre en stor forskel i dit og dine pårørendes liv om du er dækket af en gruppelivsforsikring eller ej.
Hvis du er dækket kan du se det inde på pensionsinfo.dk – så står der nemlig et udbetalingsbeløb ved ulykke, død og tabt arbejdsfortjeneste.
Og hvorfor skriver jeg det?
Fordi den dykkerulykke jeg var ude for januar 2024 medførte nedsat arbejdsevne og derefter afsked fra job pr. 31.7.2024.
Jeg har heldigvis lige kunnet åbne et brev i e-boks der tilkendegiver, at jeg kan få midlertidig invalidepension, hvilket gør, at jeg har lidt mere at leve af fra 1. august end bare sygedagpenge.
Havde jeg ikke været omfattet af en overenskomstbestemt pensionsordning det meste af mit arbejdsliv, var det ikke sket.
Jeg var ikke klar over det … og jeg fandt kun ud af det, fordi min sygdom kom som følge af en ulykke.
Jeg kender desværre andre mennesker, der ligesom mig aldrig har tænkt over betydningen af at være dækket af en gruppelivsforsikring… mennesker der har mistet dækningen fordi de er holdt op med at indbetale efter afsked, folk der ikke var klar over at de kunne få dækning ved kritisk sygdom.
Men min fagforenings socialrådgiver oplyste mig om det. Og fra min løn stopper med denne måneds udgang og indtil arbejdsevne er afprøvet kan jeg være lidt mindre bekymret for økonomi, den næste tid.
I dag tog jeg et stort skridt i retning af endelig at tage styring over mine investeringer …..lidt sent i en alder af 59, men hos nogen kommer det sent, og at være dårlig til tal og uinteresseret i penge er en dårlig kombi.
Lang beskrivelse følger:
I januar 2022 lod jeg min bank om at investere den halve milion jeg havde arvet.
Da min fars pension røg i IT-boblen, valgte jeg en forsigtig profil. Og omkring dagen efter at banken havde investerede pengene, gik alt i rødt.
2022 blev et historisk dårligt år at investere i … og jeg trådte ind, lige før det gik galt. Så på noget der lignede en uge faldt værdien af min samlede investering med omkring 50.000 kr.
Det har taget 5 år at få tallene vendt fra røde til grønne. Og jeg blev ved med at undre mig over hvorfor beløbet for den samlede investering nærmest ikke flyttede sig. For tallene var jo grønne og der gik udbytte ind.
Her 5 år senere er værdien 510.000 kr.
Jeg forstår godt, at der skal betales kurtage og at min bank skal have noget for at investere for mig. Men jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor min del aldrig blev større.
Sidste sommer ville jeg trække mig ud, men lod mig besnakke til, at det i virkeligheden var gået rigtig _godt_ med min investering, fordi det til at starte med gik så dårligt som det gik. Og jeg beholdte min aftale med banken.
Samtidig startede jeg med selv at investere småbeløb i Saxobank. Tvang mig til at finde noget sjovt i det, overveje hvordan retninger i verden kan påvirke forbrugeradfærd.
Købte aktier i bryggeriet bag Jolly Cola da Trump vandt valget. De går godt. Fandt ud af hvem der laver voksenbleer, til den voksende ældrebyrde. De går og ned. Troede jeg var smart, da jeg købte Novo, i december 2024. Men købte for tidligt. Købte nogle flere da de var længere nede. Klart bedre investering. Lyttede med da min nevø snakkede om noget nyt i Microsoft. Ville ønske jeg havde satset mere der.
Lærte at gide, ved at tænke på investering som andet end tal. Og selvom det går op og ned, så går det bedre for mine egne investeringer, end dem banken tager sig af.
Men det der koster mest i banken er at jeg betaler for at nogen andre skal styre processen. Mange penge.
Så i dag har jeg derfor igangsat en proces med overførsel af mine portefølje fra banken til Saxobank.
Det vidste jeg ikke man kunne og ved ikke at finde ud af det, betalte jeg 8.122.17 DDK i samlede investeringsomkostninger i 2024.
Jeg tager styringen over min investering og det er en fed fornemmelse.
Nu skal jeg så lære at finde ud af at sælge, på det rigtige tidspunkt. Men mon ikke det også går?
P.S. jeg har i processen hjulpet de unge i familien ved at kigge på hvad de har at leve for hvis de ikke selv gør noget med deres penge.
Har hjulpet dem med at få deres egne investeringskonti og aktiesparekonto og et beløb at starte med. Og fremover får de valget mellem fysiske gaver eller penge til investering til fødselsdag og jul.
For unge mennesker har brug for hjælp til at interessere sig for deres økonomiske fremtid.
I dag skal jeg til “en alvorlig samtale” med min tidligere leder og den pt. fungerende leder.
Efter mere end 25 år i branchen er jeg ret sikker på, hvad der skal ske og jeg er så forberedt man kan være på det som vil ske.
I det mindste går næste del af mit (erhvervs)liv videre.
På er dyk i Maldiverne for mange år siden, blev jeg taget af en nedadgående strøm. Uanset hvor meget jeg kæmpede, så kunne jeg ikke komme op. Lige inden jeg droppede mit bly, så min mand mig kæmpe og kom ud til mig.
Sammen kom vi hen til der hvor strømmen slap, og vi kunne komme i læ og senere op.
Dengang lærte jeg, at hvis du bliver trykket ned af en modstrøm, er der en grænse for hvor længe du skal kæmpe imod, hvis du vil overleve.
Men også, at på et tidspunkt vender strømmen, og så kan du komme i sikkerhed og i land igen.
Jeg håber på at dagen i dag bliver der hvor strømmen knækker.
Og hvis ikke?
Så er der stadig luft tilbage i dykkerflasken og en båd der venter på at samle mig op.
Man kan sige, at I oktober blev alle mine værste forventninger arbejdsmæssigt krystaliseret. Der var ingen tvivl hos nogen af os, der deltog i mit sygemøde: hvis de kunne komme afsted med at fyre mig, så var det, det de ønskede.
Men det var ikke det de sagde. De sagde faktisk ikke rigtig noget. Men med en ydre fælles fjende, styrkes man indadtil.
Og der er ingen tvivl om, at det at min mand fra oktober af, har deltaget i mine sygemøder på arbejde, har styrket vores samhørighed og ægteskab.
Oktober var også den måned hvor jeg gjorde et sidste forsøg med at øge min arbejdstid, med store følgevirkninger på helbred og hverdag. Mine hovedpiner og svimmelhed tiltog, mens min evne til hverdagshåndtering aftog proportionalt.
November
I et forsøg på at skabe en pause i kaos blev en gammel gave indløst og min mand og jeg tog på en lille ferie til Lissabon.
Vejret var fantastisk og der var noget vederkvægende ved at komme væk fra det ubehag der var blevet min hverdag derhjemme.
Vi både sluttede opholdet og begyndte hverdagen derhjemme med sygdom og efter det gik det helt ned af bakken.
Mens jeg havde været væk, havde der været travlhed i verdensfirmaet og det kom til at præge november og ikke mindst arbejdsmiljøet i det kontor jeg er i. Beslutninger fik konsekvenser og da vi nåede slutningen af november var kontoret vendt på hovedet, på alle mulige måder.
Og egentlig var det ikke en overraskelse, da min chef den 22/11 fortalte, at han ville indstille mig til afsked. Jeg var faktisk mere overrasket over, at jeg ikke fik udleveret et partshøringsbrev til mødet.
December
Udover at hænge mine smukke indiske stjerner op og se noget fine amaryllis springe ud, har der ikke været megen jul i de lille hjem.
Det var ikke fordi jeg ikke forsøgte. Men det meste af det jeg forsøgte mig med, gik i udu på alle mulige forskellige måder.
Og opsigelsen? Jamen, den kom jo ikke. Dagene gik. Og der var både travlt og kaos på kontoret.
Men lige inden juleferien, på den sidste 1:1 med min chef, kunne han fortælle, at selvom han stoppede med,at være chef i kontoret fra månedens udgang, ville han fortsat gerne få mig opsagt. Men han havde ikke lige haft tid. Indstilling til afsked ville forventeligt blive behandlet i direktionen 18/12 og så ville jeg få endelig besked i uge 2 i 2025.
Glædelig jul.
Jeg har arbejdet professionelt med HR-jura og derfor også opsigelser i små 25 år, men jeg er også bare et menneske og min jul og nytår var selvfølgelig påvirket af, at jeg er udsat for den langsomste afsked jeg nogensinde har kendt til.
Jeg har hverken i nuet eller tilbageblikket formået at balancere det gode og det tunge … 2024 har været et voldsomt turbulent år.
Jeg håber at tingene langsomt falder på plads i 2025 … og at mit fotofeed og hjerte bliver fyldt med smukke øjeblikke og gode minder. Det vigtigste i livet er de mennesker vi omgiver os med.
Men jeg kan se, at jeg stille og roligt er begyndt at blive læst igen. Det er ikke som i de gode gamle blogger-dage, hvor visitsen.dk ind imellem var “the shit” … jeg tilegner det ikke mine talenter, men mere at jeg var tidligt ude og at jeg hang ud med de rigtige bloggere.
Jeg ved ikke hvem der læser med. Og nu, som i gamle dage, skriver jeg nok på en måde, der ikke er kommenterbar.
Men jeg skriver i bund og grund hverken for popularitet eller gennemslagskraft og lige by og her har heller ikke gjort en masse for at blive læst.
Jeg skriver den her historie af to grunde: den ene er for selv at huske den – og jeg gør det offentligt, i håb om at jeg måske en dag kommer i kontakt med en anden med for sent behandlet IEDCS – dykkersyge i det indre øre.
For i guder hvor ville jeg gerne i kontakt med en som mig. Og jeg har googlet som en sindssyg uden at komme frem til noget.
Mit bedste bud er en 12 år gammel tråd i dykkerforummet Scubaboard.com hvor en australsk kvinde havde en lignede oplevelse.
Jeg har prøvet at række ud. Desværre uden held indtil videre. Men måske sidder der nu … eller 12 år fra nu, en anden dykker, der får dykkersyge i det indre øre og googler det, eller IEDCS… og så håber jeg at de finder mig og ved googletranslate læser og tager kontakt.
Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem