Tag: Nyt 2025

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Fra helvede til himlen

    Fik et tip om at der ligger en rigtig gammeldags papirvare engros butik i København.


    Et sted der sælger mindre partier af emballage. Ofte til små københavnske butikker. Og da min vej bragte mig i nærheden i dag, tjekkede jeg det ud.

    Og sandheden fornægtede sig ikke.

    Og når man som jeg, er en lille smule papirvare-fetichist og en sucker for gammeldags butikker, kom jeg en lille bitte tur i himlen…

    Butikken hedder Karl Lund og selvfølgelig findes den også på nettet. Men und dig selv en tur derind.

    Med denne lille tur i himlen, afsluttede jeg også de forrige 21 dage i helvede.

    For i dag startede der en proces, som forhåbentlig vil bevise, at den behandling jeg har været udefor på min arbejdsplads ikke har været i orden.

    Der er lang vej igen og jeg kan selvfølgelig tage fejl.


  • Jeg sylter gult

    I en tro på juleferiens uendelighed, havde jeg købt 8 kg. 2. sorteringscitroner før jul.

    De lå og blev dårlige i mit skur, så gårsdagens planlagte krea-mosterdag, blev ændret til sylt.

    Vi kom halvvejs gennem citronerne og endte dagen med alt for meget sød og syrlig nydelse i form af både citronfromage og lemonpie.

    Da jeg havde kørt min nevø hjem, ringede jeg tilbage til en tidligere kollega, der er ved at blive en ny ven og vi talte sammen i over 2 timer.

    Mit 2025 skal handle mere om oplevelser, nærvær og samvær og meget meget mindre om arbejdet.

    Og jeg priser mig lykkelig for at jeg har familie og venner, som gider mig – og som jeg gider. Mere af det.



  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem



De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com