Tag: jul 2024

Arkiverede indlæg under den kategori


  • Så blev det jul igen …

    Katten, der er kommet hjem hvor den bor normalt, og har sin kattelem til udelivet, sover ovenpå den første udenat i 5 dage.

    Manden har iført sig julegaverne orange sokker og sikkerhedshjelm, for at gå ud og ordne den brændestak, der ligger og kalder på ham.

    Selv har jeg fundet min gamle kransekage opskrift frem fra gemmerne og går om lidt igang med at få nytårskagerne lavet. De er nemlig bedst hvis de er lavet i forvejen, så de når at blive frosset ned. Opskriften er fra en af naboerne søster, med inspiration fra Mette Blomberg.

    Der er ild i brændeovnen og inden jeg går igang med kagerne, trænder jeg op i vildmarksbadet. Vi har rester til frokost og planlægger, at de skal indtages med en snaps og efterfølgende middagslur.

    Normal er der dømt total afslapning juledag og lidt mere aktivitet 2. juledag. Men i år blev det omvendt. Vi anvendte juledag til en spontan julefrokost og spilaften med familien. Jeg havde overskud fordi jeg ikke havde stresset rundt juleaften.

    Min mand stod nemlig for alt julemaden den 24. december og jeg lod være med at blande mig, fik en lur inden vi tog afsted og trak mig da der var behov for det. Og det blev en fin og hyggelig aften.

    Selvom 2024 har været kaotisk på mange forskellige måder, så krydser jeg for at 2025 bliver et år af en anden støbning og vi bruger dagene mellem jul og nytår på at komme helt ned i gear.


  • Kun en tåbe frygter ikke julen

    Eller: Sådan overlever du juleaften, når du er kognitivt udfordret

    Min søster har fødselsdag en uge før jul, og dagen i går var derfor en mini-test på min fungeren i selskaber.

    Og det gik so-so.

    Jeg lærte, at jeg skal tage de råd jeg har fået fra CSV alvorligt.

    For jeg klarede kun 2 timer, med halvdelen af dem, der kommer til jul.

    Rådene er disse:

    1. Find de tidspunkter på dagen hvor det giver mening at holde pause. Så dine pauser er planlagt på forhånd.
    2. Når du holder pause, skal du gå væk fra de andre i selskabet
    3. Sørg for at have redskaber med til at skærme dig fra lyd og lys (ørepropper, noisecancellation headphones og evt. sovemaske
    4. Tag et hvil inden det hele starter
    5. Undgå alle former for koordinerende roller
    6. Lav din del og kun det (og helst dagen før)
    7. Undgå at deltag i oprydning
    8. Forlad rummet når der er kaos, eksempelvis:
      • Når det sidste af julemaden skal klargøres og serveres
      • Oprydning
      • Lægge gaver under juletræ
    9. Undlad at gå rundt om juletræ mens der kigges i sanghæfte
    10. Hav en bagkant – tænk på kvalitet, fremfor kvantitet

    Det føles lidt som at sige farvel til alt det, der gør juleaften til juleaften og noget andet end alle andre aftener. Og alt det der gør mig til mig.

    Men jeg oplevede i går hvordan det hele pludselig blev for meget og jeg bare skulle væk … og ved at følge ovenstående kan det forhåbentlig også blive en hyggelig aften for mig.



  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem



De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com