Hvis jeg var nået til “O” ville jeg nok aldrig have skrevet om O for Opfølgningssamtaler. Men jeg er ikke nået til O – og alligevel skal jeg lige om lidt bevæge mig ud i den snehvide verden, for at deltage i sådan en.

Og selvfølgelig skal jeg det, lige som alle andre der har været i et langvarrigt sygdomsforløb.

Prøvede ellers at spørge til om det var nødvendigt. Om jeg ikke bare kunne fortælle dem om min status på forhånd. Når jeg nu har genoptaget mit arbejde delvist, når årsagen til min sygdom for en stor del skyldes  mit arbejde – som jeg har håndteret ved at sige op.

Og at jeg alligevel rejser fra Danmark om mindre end en måned.

At jeg altså fra 1. februar ikke længere vil være sygemeldt – da jeg vil være fraflyttet og leve af min opsparing.

Men nej – jeg skal til en opfølgningssamtale.

Ideen med opfølgningssamtalen er at selvfølgelig at tjekke om man overhovedet er syg – og hvis man er, så fokusere på hvordan man kan blive fastholdt på arbejdsmarkedet.

Så når man som mig selv vil betale for at blive udelukket fra arbejdsmarkedet i et år, så er der ikke rigtig bokse til at sætte krydser i skemaet.

Men det er fair nok. Jeg tager til opfølgningssamtale, og så er den egentligt ikke længere.

Om jeg så synes at vi spilder både min og sagsbehandlerens tid, er vel ikke så relevant, for der er skemaer der skal udfyldes og krydser der skal sættes – og kommunen skal overfor staten bevise, at de gør noget for at jeg kan blive fastholdt på arbejdsmarkedet.

Og jeg skal måske bevise at jeg er syg – og kan man det?

Det er svært at vise frem, at jeg ikke har sovet ordentligt siden jeg genoptog arbejdet. At begge mine hænder smerter når jeg vågner om morgen, fordi jeg ligger og knytter dem så hårdt når jeg sover, at det har medvirket at jeg har kapeltunnelsyndrom i begge hænder og har øget det med seneskedehindebetændelse i venstre håndled. At min kvalme og madlede er kommet tilbage. At min koncentrationsevne er som et lille barns, og min indlæringsevne som en gammel mands. At mit temperament flammer op over ingenting … og at jeg alt i alt efter 3 dages arbejde, er sådan noget nær der hvor jeg var, da jeg sygemeldte mig.

Men det er jo bare ord. Og ord er vist ikke noget der batter så meget her i systemet.