I dag fik jeg generobret gammel territorium, genoptaget en gammel leg.

Det er efterhhånden ved at være små 7 år siden jeg tog dykkercertifikat. Men det er ikke blevet til så specielt mange dyk i den forgangne tid. Det er en dyr sport og når man som mig, har haft mange ting der igennem tiden har været næsten livsnødvendige at erhverve, så har dykningen ikke fået første prioritet i mit liv.

Det skal dog heller ikke benægtes at noget af den manglende “lyst” har været kombinationen af, at det kan være em ret kold oplevelse at dykke herhjemme – og at du i Danmark selv skal slæbe rundt på dit pik-pak. Og dykkergrej er ingen skovtur at slæbe rundt på.

Mit sidste dyk i Danmark ligger derfor fire år tilbage og uden at jeg næsten har opdaget det, er der sørme gået henved to år siden jeg sidst har dykkede overhovedet.

Men skæbnen og gode viljer ville, at nu ser det ud til at jeg skal til at dykke lidt oftere. Jeg har lånt det fulde udstyr af en veninde, der er blevet for tyk til det … og selvom hun nok taber en del af vægten her en af dagene, så kommer hun nok alligevel ikke ud her i denne sommer. Selvom mange kvinder ønsker at føde i vand, så har de færreste delfinens behov for også at opfostre ynglet i vand.

Men hendes lykke er min ligeså.

Og i dag så jeg noget af Sverige fra neden og op.

De siger at når man først har lært at køre på en cykel, så glemmer man det aldrig. Sådan er det så ikke med dykning. Men som de også siger, så er det sjældent man bliver dårligere af at øve sig. Så jeg kommer nok til at få øvet mig her i den nærmeste tid.

Og hvis det går helt galt, så er jeg frisk på at blive trøstet med rabarberkage på Le Petite Sirène i Hellebæk. Sjældent bliver mad serveret i smukkere omgivelser:

Der er flere billeder på “23”