Der er roligt omkring mig. Stadig ferievaccineret “nå det, jammen da“, ting preller af lidt endnu. Men jeg er i mellemstadiet, i stormens øje. Omkring mig blæser mystiske vinde. Min chef er ikke min chef og mine nye chef er heller ikke.

Omstruktureringer, organisationsændringer.

Invitation til stor lyserød fest med diskokugler og forkert tilmeldingsdato.

Her går det godt.

Jeg har ingenting at brokke mig over. Ikke i virkeligheden. Eller også er jeg kommet ud af vanen (arbejdsmæssigt, det er).

Men hvor går der dog ufattelig mange energier, ressourcer og menneskelige hensyn og tanker og ideer tabt på uigennemtænkte ændringer. Men det er alligevel som om at alle jeg kender arbejder i omstrukturerende verdner. Og det må være gjort i bedste hensigt. Det kan da ikke være for sjov skyld og narrestreger?!

Lige om lidt rammer det med fuld kraft. Jeg kan godt se uvejret trække op ude i horisonten. Fronten står sort.

Hvis jeg er heldig får jeg medvind.