Ugen, der har været ventet med en blanding af følelser, er nu til ende og weekenden kan træde i karakter.

Det har været en god uge, på mange måder.

Men jeg kan mærke, at jeg er kommet retur til en turbulent verden, der lige i disse dage er mere turbulent end normalt, idet endnu en organisationsændring er i gang med at blive udmøntet.

Jeg kan også mærke, at jeg skal passe lidt på mig selv, da min arbejdssfære ikke er uden en del frustrationer. Jeg er åbenbart selv lidt af et kar, som nemt bliver fyldt op med andres frustrationer; en kop ærgelse der og en spandfuld forbigåethed her, blandet med skovlfulde af sarkasme og grimme ord om forskellige ting.

Jeg er glad for, at jeg om mindre end en måned organisatorisk hører til et andet sted, selvom jeg først kommer til at flytte fysisk om et par måneder.

Det er også underligt at været tilbage og alligevel ikke være en del af den verden jeg forlod for 9 uger siden. Min tilknytning til området er blevet cuttet, jeg skal ikke have nye sager, så det meste af min tid går med at rydde op og gøre klar til at forlade jobbet. Pludselig er kalenderen ryddet og man ved ikke hvad de andre holder møder om.

Men det er ok. Jeg kan mærke at jeg føler glæde inden i mig selv. Mit grundhumør er godt og jeg stadig en smule teflonbelagt. Jeg er undværelig og det er godt.

Så jeg tog en fridag i går. Min kæreste og jeg skulle have lært mere om digital foto. Vores nye digitale kamera kan en masse ting, som vi ikke kan, så vi havde meldt os til et hold på FOF.

Ved en fejl havde vi fået meldt os til et hold der blev undervist i dagstimerne, så vi og de andre gamle hyggede os sidst og skulle så fortsætte med det i går.

Desværre er vores kamera udisponibelt, efter en dykkertur og er stadig hos kameradoktoren, så det gjorde ikke så meget at holdet blev aflyst, fordi underviseren var syg – for vi brugte dagen på anden måde.

I mangel af bil, var vi godt og grundigt rundt i København og omegn på cykel. Og jeg må konstatere, at min ende ikke er helt gearet (tøhø) til alt for meget cykling.

Efter den første time begyndte jeg at pive og da vi kom ind i både den anden og tredje, så var jeg ikke noget sjovt selskab. Men da jeg havde fået et par snapse med frokosten, som blev indtaget i den gamle danske stil, kunne jeg i det mindste klare at komme hjem og få en time eller to på langs. Inden middagen blev indtaget i hyggeligt selskab.

Og jeg synes tingene alt i alt går min vej.

Jeg er glad for mit liv. I mit køleskab ligger vin på køl og der er købt ind af forskellige lækkerier. Nu skal jeg ud og løbe og så er der ellers dømt weekend.