Solen har kysset mine skuldre og efterladt en glød. En naturlig træthed har indtaget kroppen. Det er alt den friske luft.

Venindens kolonihavehus stod for skud. Med sol, ukrudtslugning og ungernes lyse stemmer der hang i luften, mens de legede. Med grillen der blev tændt og kølig hvidvin der blev nydt. Med aftentur i omegnen og roen der sænkede sig over os, da tusmørket kom.

Med søndag morgen, der mod alle ods, bød på endnu en dag med klar blå himmel og sol. Med Dannebro i modvind over alle de veltrimmede hække. Rødt og hvidt mod himmelblå. Med morgenbrød i det fri og naboens kat der kom forbi til kæl og tjatten med poten.

Med samvær, snak og nærhed – og Oskar på 7 der fortalte mig, at han synes jeg var sød, fordi jeg sådan kom og hjalp til med at gøre deres have pæn – og at jeg iøvrigt gjorde et godt stykke arbejde.

Sådan kan det også være, når det er weekend.