Det er altid hyggelig at slentre gennem København i godt vejr, sammen med en god ven. Dejligt at komme forbi en forretning, der holder udsalg af yndlingsundertøjet (- eller lingeri som det kaldes, når det koster nogenlunde det samme som bruttonationalproduktet i en mindre afrikansk stat).
Ind i prøverummet med de dyre godter – af og på og stoppen ned….
Her er det så, at man nok bør aftale nogle spilleregler, når den medfølgende ven er af hankøn.
Af en eller anden årsag, blev ekspeditricen temmelig forfjamsket, da jeg kunne oplyse hende, at den medfølgende ven ikke var en medbragt kæreste … måske fordi hun på det tidspunkt, _havde _ hevet forhænget til prøverummet til side, for at vise ham hvordan BH’en “formede og løftede barmen på en helt perfekt måde”.
Skriv et svar