Da jeg satte fod på perronen i Århus begyndte det at sne. Stille og juleagtigt med store bløde fnug. Efter velkomst og indkøb gik turen hjem til vores lille sommersted.
Her er jo smukt og skønt som altid, men frost og sne er altså ikke helt i overensstemmelse med hvad Sommerbo bør bruges til.
Men vi prøver at gøre fyldest. Istedet for de lette forårsretter har vi lavet vintermad på grillen. Vi grillede flæskesteg.
Flæskesteg med rosmarin, rodfrugter i reduceret rødvinssauce og varm rødkålssalat med æbler, mandler og rosiner. Mad der var fyldt med kraft og saft og mørke smagsnuancer. Med damp og duft omkring grillen. Ting ta’ tid – mad tager den tid den tager.
Og mens det snurrede og summede fra grillen, prøvede missebasserne kræfter med kulden. De var ikke til at lokke med ned på stranden. Stranden der ellers for bare to dage siden var en herlig legeplads for dem begge (og en stor tissebakke for Bertram). Men haven kunne stadig lokke.
Lige så meget de hader at kommer ned i gården hjemme på Stenbroen, og nægtede at gå udenfor da de blev passet i provinsen, lige så meget elsker de at komme ud her. De snuser til luften, mediterer i en solstråle og (gen)opdager deres katteværen.
Den ene (Bertram) mere end den anden (Alfred). Mens Alfred glad fordøjer dagen i en stol i varmen, insisterer Bertram på at komme ud for 5. måske 6. gang i træk. Han skal nemlig ud og se på fugle. Ud og ligge på lur. Ud og være usynlig. Måske han får held en dag, men jeg tror nu næppe at 7 kg. indekat kan fange en væver fugl.
Men måske alligevel – særere ting er sket, bla. lige nu hvor vejret spiller pus og på ganske få dage er vendt fra stille forårssol til bidende kulde.
Skriv et svar