Fra smykkeskrinets dyb blev de fundet frem i dag. Mine smukke ankelkæder. Købt af min svoger i Old Delhi og foræret til mig på min fødselsdag for 2 år siden.
Jeg kan huske at jeg vågnede med lyden af løbende vand i mine øre. I starten troede jeg at det var lyden af nogle der badede. Men da det blev ved og ved, gik det endelig op for mig at det måtte være regnvejr. Regnvejr i Dehli i februar er en sjældenhed – de sagde at det var et godt tegn.
Jeg fik morgenmad på sengen – om det var chai eller kaffe kan jeg ikke huske – men begge dele smagte alligevel mest af sukker og kondenseret mælk. Hele familien kom ind i sengen til mig og jeg fik gaver.
En af gaverne var mine ankelkæder. Senere fik jeg seks små sølv-bjælder til at hæfte på dem, tre til hver. I Indien gik jeg med kæderne og bjælderne uden at tænke over det – det var først da jeg kom tilbage til Danmark, at jeg lagde mærke til lyden.
“Kling, kling, kling” lyder de fine små sølv-bjælder fra mine ankler, når jeg går over gulvet. “Kling, kling, kling” staver “det er ved at være sommer” i min bevidsthed.
Skriv et svar