Det var jo mors dag idag. Da en sms med beskeden om, at min hyldest til min mor kom frem som nr. 3, når man googlede spørgsmålet om hvornår det var mors dag ikke vakte behørig jubel, tog jeg toget til provinsen med en blomst og et sødt smil.

Og det er jo dejligt på landet. Mit kirsebærtræ blomstrer på fuld styrke. Fuglene kvidrer, hunden vil lege og kæles og kløes på maven. Og alt er som det plejer og hyggeligt tilmed.

Og vi fik spist rabarberbrød, der er mit barndomshjems version af et tudehorn der indvarsler sommer. Rent objektivt er det bare letdampet rabarber på smørristet brød (med kanelsukker) toppet op med marengs. Men for mig er det sommer. Når man har spist rabarberbrød, er det officielt og uigenkaldeligt sommer. Der er ingen vej tilbage. Og så er det ligemeget at vejret selvsamme dag beslutter at krybe tilbage til forårs temperaturer.

Og den første høst blev hjemtaget til stenbroen. Friske asparges knækket af med et sprødt “knæk” og rabarber trukket op med hård hånd og hjerte. En flaske årgangshyldehejs kom også med i tasken – den skal forsøde den kølige hvidvin, der kommer på bordet, lige så snart vejret arter sig og vender tilbage til sommer.

Tak for idag – og mon vi nu bliver nr 1? Uanset hvad, så er hun den bedste for mig!