Vågnede klokken seks, med knyttede hænder og ryggen som en spændt bue. Bevistheden kom til mig i et spjæt og *pling* så var jeg vågen. Jeg kunne mærke anspændtheden i mine muskler. Hvorfor jeg skulle løbe og hvorhen ved jeg ikke.

Det var ikke meningen. Det her var en dag hvor jeg skulle få sovet ud. Dagen hvor jeg skulle lulle rundt og rydde op og sætte mit liv på plads igen.

Utroligt som man kan formå at rode omkring sig, når ens bevisthed er et helt andet sted. Tror det er på tide at fjederen springer og bliver udløst, så jeg kan få ro i min krop igen.

Prøver med en løbetur.