Jeg sidder her halvt mellem hjemme og ude.

Når man er inde og luften er holdt kunstigt kølig, er det som at være hjemme på en lun sommerdag. Indenfor er der åbenbart altid køligt og jeg har lært at tage en trøje med mig, når jeg skal ud for at være inde. Anderledes er det ude og hver gang man kommer ud fra det kølige indre, bliver man slået omkuld af den fugtige varme. I dag hvor det også blæser en del, føles det som om man står i et dampbad, mens man bliver blæst på med en gigantisk føntørrer.

Singapore er helt anderledes end noget andet asiatisk land jeg har besøgt. Det er så meget renere og pænere og meget mere europæisk, men da vi var nede i Little India forleden, kunne jeg med det samme genkalde mig følelsen af Dehlie – dog uden den samme mængde støv, tiggere, hjemløse hunde og gadebørn, som i det rigtige Indien.

Det er også relativt dyrt her. Man kan spise ude uden nødvendigvis at skulle smadre sparegrisen, men jeg måtte sande at det hjemmelavet måltid jeg planlægger til veninden i aften, koster langt over hvad det koster i DK. Så jeg håber det bliver til at spise.

Måske er det fordi jeg bor privat og hos en dansker, og derfor hele tiden møder andre danskere – og sidder her og skriver på en dansk PC, at det føles meget naturligt at være her, som i “ikke-anderledes”, på trods af varmen og de høje huse.

Jeg nyder i hvert fald min ferie, får set lidt af hvert og købt nogle nye sko og bliver skoldet på udvalgte steder … og om lidt skal jeg lave mormormad med et italliensk tvist til min veninde. Noget for noget.