Vågnede ved at et skarpt klart lys strålede mig ind i ansigtet. Da jeg kunne konstatere, at jeg ikke var død, og det dermed ikke var det hvide lys, der skulle hente mig op til himlen, gik det op for mig at det var solen, der nærmest væltede frem bag en forbipasserende sky.
Lige så usandsynligt kedeligt det er at læse om andre sygdom, lige så kedeligt er det at fortsætte med at være det. Har snart ugejubilæum – og hurra for det.
Det er også på forkanten af en semilang ferie ens arbejdsplads jubler højst over at man er syg, selvom der ikke udtrykkes direkte stress over situationen.
Så jeg pumper vitaminer og det der ligner i kampen om at blive klar til ugestarten.
Solskin hjælper på humøret om ikke andet…
Skriv et svar