Jeg tog afsted i fredags og jeg har været væk i en evighed.
En evighed af sol og barndomssommerdufte, af iskager og kølig hvidvin drukket på stranden. Af varme og nærvær og gode menneskers samtaler. Af duften af nyslået græns, og intens eksamenslæsning i skyggen. Af grillede tigerrejer og dårlig jordbærøl.
Jeg er blevet ladet op og jeg vidste slet ikke hvor sammenrullet jeg var, før jeg blev rullet ud igen.
Jeg har lugtet til havet og har har gået aftentur i den lyse nat og studeret den rødmende sommerhimmel. Jeg har kigget efter stjerner og fik serveret to stjerneskud, der faldt lige over mig. Og jeg nåede at ønske. Jeg er faldet i søvn med kig til den lunefulde måne og har har sovet med bølgebrus i ørene og sand i håret og set solopgangen. Jeg har mærket nattekøligheden på kroppen og følt duggen fordampe i morgensolen.
Jeg troede jeg bare skulle til Jylland.
Dét kom jeg, og meget mer.
Skriv et svar