Hvorfor er det så meget mere kedeligt at være syg, end at drømme om at være syg?

I fantasien er det noget med store hvide fluffy dyner og kæmpe hovedpuder. Blomster anbragt rundt om i rummet. Tjenende ånder der bringer varme toddier eller kolde drikke. Et lille distkret nys og et charmerende pust i en ren klinex. En der holder en kold klud på den varme pande. Spørger en, om man har brug for noget og man tappert siger “Nej tak, jeg skal bare lige hvile mig lidt, så får jeg det snart bedre”.

Virkeligheden … den er så helt anderledes.

ÿv!

Jeg vil være syg i en film!