Så står de der – er de fyldt tyve? Ja men så heller ikke meget mere.

Snakker om problemerne med at få kæresten til at hjælpe til derhjemme, om kærestens forventning om nystrøjede skjorter. Om kaffekopper, der ikke flytter sig. Om hvordan han forventer ros, når han een gang om året støvsuger hjemmet, Om tøj der bliver ødelagt i vasken, fordi han ikke kan/gider læse vaskeanvisningerne på mærkaterne. Om at kende hinanden, fordi man allerede har boet sammen i mere end 5 år.

Og jeg står lidt på sidelinien, og undrer mig stille over, at tiden tilsyenladende står stille og det er de samme problemer og samme situationer som altid. Undrer mig over, at disse tøse-børn allerede lever den form for liv og så hurtigt er blevet så desillusioneret og trætte – bør det ikke først komme senere? Og hvad med “den nye unge mand” – en opdateret udgave, produceret til det 21. århundredes krav og forventninger, er han alligevel ikke kommet på gaden?

…. og hvorfor står de her unge piger i det hele taget her og ryger, er de slet ikke klar over. at det totalt ude af trit med nutidens normer.